onsdag den 9. april 2014

Fra en meget støvet skuffe

Julen varer som bekendt lige til Påske, men nedenstående julekort har vist stået lige lovlig længe. 
Siden jeg sidst skrev noget her, er jeg blevet færdig med en tegneserie, så forhåbentlig er den snart på vej ud, på en eller anden facon.
Men indtil da, meget gamle ting, fra en meget støvet skuffe.



lørdag den 14. december 2013

søndag den 10. november 2013

Tiden går

Det er sådan ca. 25 år siden den her udkom...


Ulvevinter udkom på forlaget Bogfabrikken, som Jens Peder Agger startede i 1986, efter han havde været redaktør på Borgens forlag, hvor han bl.a. havde udgivet Rune T. Kiddes : Må jeg høfligst anmode dem om, at tage denne sag alvorligt! og Trine Vesters: Alice Cool, begge udkom i 1984
Det var min ven og kollega Bering Haarup der fandt på titlen "Ulvevinter", da jeg løb sur i denne ikke uvæsentlige detalje. Bering fungerede også som en slags redaktør, læste historien igennem og gav gode råd, der var værd at følge.


Ulvevinter var mit bud på en gotisk gyser historie, uden at jeg på nogen måde var specielt genrebevist. Men nogle ting lå måske på rygraden, når man var en nørd og tillige tilhørte en generation, som var vokset op med Interpresses Gru ( der hovedsageligt indeholdt tegneserier fra det Amerikanske forlag Warren ) og ellers havde set gyser film på DR, når de en sjælden sen fredag eller lørdag aften, sendte en sort/hvid Frankenstein film eller lignende. Richard Corben og Greg Irons undergrundsserier, hvor de tog gysergenren under kærlig behandling, Sokals tegneserier om Inspektør Canardo og Roman Polanskis film The Fearless Vampire killers hørte også til den delvist ufordøjede kulturelle føde, der ganske givet udgjorde inspirations grundlaget til Ulvevinter.


Det kan lyde romantisk og er det muligvis også, men stemninger betød meget for arbejdsprocessen. En klar frostmorgen eller en Københavnsk gade med tungt snesjap og tisgul sne var inspirerende på lige fod med de ovennævnte kilder.
Om det er godt eller skidt ved jeg ikke, men Ulvevinter er en af de få tegneserier, hvor jeg ikke efterlod en syndflod af hele og halve skitser og sidelayouts. Tilsyneladende valgte jeg, at tegne direkte oven på skitserne, der var tegnet på et forholdsvist tykt stykke papir.
Og så var der ro omkring min arbejdssituation, jeg havde nemlig ikke noget og gjorde måske heller ikke så meget for at skaffe mig et, jeg havde jo en tegneserie jeg lige skulle være færdig med.
Ulvevinter udkom i 1988 og meget af den blev tegnet og skrevet i den første inkarnation af tegnestuen Pinligt Selskab, der dengang lå i Nansensgade, sådan ca. skråt over for hvor Forlaget Fahrenheit ligger idag.
Tegnestuen lå i en kælder, der blev opvarmet med to gamle brændeovne. Der huserede flere mus og mindst en rotte i kælderen og så var der lokum i gården. Upraktisk og primitivt, men billigt for fattige tegnere.


Hvis du er interesseret i at læse Ulvevinter kan den muligvis stadig købes antikvarisk. Ellers kan den lånes via bibliotekerne og så ligger der et uddrag fra den på min gamle og håbløst ikke opdaterede hjemmeside her.

onsdag den 23. oktober 2013

Rune T. Kidde


Kære Rune du er død,
det er pokkers irriterende og trist.
Altid en postgang foran os andre,
men ikke så sjovt denne gang
og jeg sørger.

Kan man høfligst anmode dig om at lade være?
Nej, jeg ved det godt, men man siger så meget,
i hvert fald lidt endnu.
Hvis der er mere imellem himmel og jord,
men åbenbart ikke noget der vækker dig lige nu.

Dine guitarer, som jeg lånte på ubestemt tid i tre år,
dengang jeg troede jeg var rockguitarrist,
samler støv under trappen.
Hvis de stemmer falsk er det muligvis fordi
kæmpestore bryster kiler sig fast mellem G og D

Det er utidigt og ubelejeligt og i det hele taget noget rod.
Hvem skal nu hakke mig til ridder
med en syvtakket julestjerne?
Du Ridder af verdens vanvid,
ingen andre er skøre nok, desværre. 

torsdag den 12. september 2013

102

Jeg er rigtig glad for tallet 102  lige nu. 102 er det antal sider jeg indtil idag har færdiggjort med Hr. Gris. Ikke fordi det er så voldsomt meget, i disse Graphic Novel tider, eller fordi en tegneserie udgivelse med Hr. Gris absolut skulle være på mere end 100 sider. Havde side 37 været det rigtige sted, at stoppe, var jeg stoppet der, men det var det så ikke. Når jeg er glad for 102  er det fordi jeg er nået et sted hen hvor det for mig hænger sammen og hvor jeg har en klar fornemmelse af hvordan de sidste ender skal knyttes, pyh…


lørdag den 24. august 2013

Nostalgi

Nedenstående tegneserie tegnede jeg i 1977. Jeg var 16-17 år gammel og havde nogle måneder forinden opdaget at der var noget der hed Punk musik. Jeg var ret vild med meget af det jeg hørte og sad med øret begravet i en gammel Philips mono radio, som jeg havde fået fra min mormor. Det varede ikke længe før end jeg begyndte at købe lp’er med Sex-pistols, Ramones, Talking Heads, The Jam, Suicide, New York Dolls, The Clash, XTC, Elvis Costello etc. Pladerne blev afspillet på en Lenco gramofon og blæst ud gennem højtaleren i min mormors gamle radio.
Jeg kom i tanke om tegneserien i sommers da jeg tegnede på Hr. Gris og trængte til et nyt lydspor, at tegne til. Jeg havde jo engang tegnet en tegneserie, der vist nok var en slags hyldest til den musik jeg godt kunne lide. Hvor meget af musikken fra min ungdom var det mon muligt, at finde på nettet.

Det var der stort set alt sammen og mere til. Via bl.a. You Tube, var det muligt at se og høre Blondie, David Bowie, Steve Harley, XTC, Pere Ubu , Punishment of Luxury, The Go Betweens, X-ray spex og Poly Styrene og meget, meget mere end jeg havde forestillet mig.
En stor del af det, har jeg ikke lyttet til i mange år. Det var en god oplevelse, selv om det ikke holder alt sammen. Men noget af det var overraskende friskt bl.a. Blondie, Pere Ubu, X-Ray Spex og Go-Betweens, der svæver og pulserer i deres helt egen tidløse lomme.
Det var fedt og lidt vemodigt, at høre XTC igen og finde en You Tube video hvor Andy Partridge fortæller og giver en guitarleksion med virtuositet og et glimt i øjet ( se den! ). Men også trist at læse om Partridges sceneskræk og det interne fnidder mellem XTC's to frontfigurer Andy Partidge og Colin Moulding. Det var også trist at finde ud af, at Poly Styrene var død. Der er mange ting som er gået forbi min radar, den har vendt en anden vej.
En lidt kedelig oplevelse var det, at se Punishment of Luxury der stadigvæk optræder med de samme numre, uden at have fornyet sig eller tilføjet noget. Jeg er stadigvæk vild med deres plader, men trist at se dem i en 2010 udgave med det samme repertoire som i 1978, forhåbentlig synes de selv det er fedt. Det er de færreste der kan aflevere et gammelt repertoire med charme og overbevisning, men at dømme ud fra de videoer jeg har set kan Steve Harley finde ud af det.

Og tegneserien, den blev aldrig trykt. Den skulle have været med i en antologi der aldrig blev til noget, så den forsvandt i skrivebordsskuffens umættelige dyb. Men trods dens ironiske tone, holdt jeg virkelig af musikken den forsøger at beskrive. Jeg lyttede til det dag og nat, mens jeg tegnede og tegnede og tegnede.
Jeg blev et kort øjeblik i tvivl om jeg mon skulle retouchere lidt i serien…
Men jeg må jo have haft en eller anden uskyld, som jeg må stå ved og jeg håber jeg stadigvæk har lidt af den, et eller andet sted, selv om jeg i dag godt ved hvilken finger der er ”fuck fingeren”…
det er lillefingeren, ikke?






tirsdag den 11. juni 2013

Hr. Gris på Svensk visit


Der er et afsnit af Hr. Gris med i den svenske antologi "Allt för optimal", som blev udgivet til ære for det
Svenske tegneserieforlag Optimals ejer og grundlægger Ingemar Bengtsson, der i januar besluttede at lukke og slukke forlagsvirksomheden efter 21 år. Antologien er redigeret og samlet af Malin Biller og Nicolas Krizan.
Jeg kan kun anbefale bogen, ikke fordi jeg selv har en serie med, men fordi den giver et unikt indblik i et spændende hjørne af den svenske serieverden, med masser af personlige beretninger og betragtninger omkring Optimal og Ingemar Bengtsson. Som et kuriosum kan det nævnes, at bogen er trykt i Danmark til en tilsyneladende konkurrencedygtig pris, hvad der må siges at være usædvanligt i disse tider hvor mange udgivelser, bliver trykt i Østeuropa og asien.
Bogen koster 120,- kr. og kan bestilles hos: nicolaskrizan@gmail.com