Hvad er dette...

Det er hemmeligt, men ikke mere hemmeligt end du kan få det at vide hvis du besøger Copenhagen Comics i weekenden d. 1 og 2 juni.

Det jeg arbejder på lige nu.

Disse tre sider har ikke noget med Hr. Gris at gøre. De er fra en tegneserier jeg har arbejdet på af flere omgange, jeg har endnu ikke helt fået skovlen under historien. Sidst har jeg haft den til min "historie doktor" Bering Haarup, der er forfatter og grafikker. Han gav mit manuskript en tiltrængt overhaling. Det var en stor hjælp og gav mig flere tråde og muligheder for, at komme videre med projektet, så der sker forhåbentlig noget med det snart.
Bering er i øvrigt også manden bag den grafiske tilrettelægelse af Fisk og Suicide Joe og så var han også historiedoktor på en anden af mine ældre tegneserier, Ulvevinter.
I modsætning til Hr. Gris er denne serie tegnet digitalt og det er foreløbig planen, at den skal vedblive med at være 100% digitalt tegnet.

Hr. Gris er stadigvæk igang. Det går langsomt fremad, men jeg er ikke gået i stå. Denne side vil være i starten, lige nu hedder den side 7, som den er præsenteret her er den midt i processen og ligner cirka det jeg ser på mit lysbord lige nu. Jeg tegner med pen og pensel oven på en blyantskitse, der har været gennem flere stadier før jeg begynder med tushen. I sidste ende bliver den færdige side skannet og de sidste rettelser vil være digitale.

30 år er lige pludselig lidt længe siden.

Jeg kommer ikke uden om det.  I disse dage er det 30 år siden Henning Kure og Marianne Kidde,
dengang begge ansatte ( Redaktører) på forlaget Interpresse, mødte op i min noget bombede lejlighed i Guldbergsgade på Nørrebro.

Jeg havde på det tidspunkt boet i lejligheden i lidt over to år. Til lejligheden var knyttet et job som vicevært. Så der skulle vaskes trapper, skiftes el pærer,  ringes efter håndværkere og jeg var i mange tilfælde kontaktled mellem beboere og ejendoms administrator, det var ikke altid lige nemt, til gengæld havde jeg en billig husleje, hvilket var godt når man var en fattig studerende.

Henning og Marianne kom ikke for, at studere det totalt nedslidte linoleum på trapperne, hvor nogle sprækker var så brede og dybe, at en femkrone kunne sidde fast på højkant, eller gadedøren der ikke ville lukke helt i, fordi den efterhånden havde fået sin del af spark fra mennesker, der i en god blanding af afmagt og delirium tremens lod frustrationerne få frit løb. Det var før det kom på mode at slå på sin socialrådgiver og før Nørrebro blev trendy.

Henning og Marianne kom for, sammen med mig, at udvælge de serier der skulle med i min første mere officielle tegneserie ”Kun i aften”. Så vidt jeg husker blev de forskellige serier læst og set igennem, de blev spredt ud på stuegulvet, så vi kunne danne et overblik. Hvilke serier passede sammen og i hvilken rækkefølge var de udvalgte værker bedst.

Jeg kan huske at jeg var rigtig glad og totalt selvoptaget, jeg aner i dag ikke hvordan de kunne holde mig ud, men på en eller anden måde må de jo have båret over med mig.

Kontakten til Henning Kure var kommet i stand gennem Rune T. Kidde og Peter Madsen. Peter Madsen var, som altid meget generøs og inviterede flere af os på tegneserie bootcamp i familiens sommerhus, det var både lærerigt og hyggeligt. Rune var på det tidspunkt et dynamisk omdrejningspunkt på den danske tegneseriescene og havde i løbet af ganske kort tid fået udgivet ganske meget og samtidigt været en kanal for, at andre fik deres ting på tryk, bla. gennem sit blad, Blomstrende Spaghetti.

For mig, Rune, Mårdøn Smet og mange andre var det mere end heldigt, at der på det tidspunkt var en redaktør, som Henning Kure der turde tage chancen med en flok stort set u prøvede talenter.

For mit vedkommende blev resultatet i første omgang ”Kun i aften”, som udkom i 1983, kort efter vi havde etableret vores første tegnestue i en nedlagt grønthandlerbutik i Blågårdsgade.

Ovenstående lille et sides tegneserie kom ikke med i Kun i aften. Jeg ville ikke have den med, mens Både Henning og Marianne syntes den skulle med. Jeg fik min vilje, men tog nok fejl. For når jeg ser på den i dag synes jeg den er helt fin og den kunne ha' passet godt ind i Kun i aftens anarkistiske struktur.

Kun i aften udkom og fik blandede anmeldelser. Fra den begejstrede i Information, til den kontante, kolde vasker, der vist nok ganske kortfattet konkluderede; K for Kielland, K for kedelig.

Men døm selv, Kun i aften kan vist nok stadigvæk købes antikvarisk, eller lånes via et bibliotek.

Glædelig jul

Lokalhistorikeren fra Fyn der fandt et gammel H.C. Andersen eventyr er ikke den eneste der har fundet noget. Jeg har ved at endevende, ikke bare landsarkivet for Fyn men, stort set samtlige landsarkiver og ikke mindst et par kasser en forsker fra The Smithsonian, sådan helt tilfældigt, havde glemt i 7 eleven på Københavns Hovedbanegård, fundet dette enestående julekort, der så vidt vides er både det første, det eneste og det sidste julekort Maya indianerne nogensinde har lavet. Tænk en gang, hvor heldig kan man være. Da mine egne sprogkundskaber desværre ikke helt slår til, kontaktede jeg forsker og mayalinkvist fra Københavns Universitet, Ugge Pløjemark d. 2

Ugge var så venlig, at oversætte kortet, det siger kort og godt:

” Kære 21 århundrede tosser, i ønskes hermed en glædelig forjul, og et godt…nå ja, pøj, pøj og Ugh, Ugh!”

Selv er jeg trods alt lidt mere optimistisk og vil derfor forsigtigt tilføje... et forhåbentligt godt nytår.

Noget gammelt noget 2

Det regner…og det gjorde det sjovt nok også i 1984. En tegneserie fra min hånd om samme emne ville nok se anderledes ud i dag, men der er et eller andet ved den jeg stadigvæk kan lide. Den har samlet støv i en skrivebordsskuffe siden 84, måske skulle den være blevet der, men jeg lufter den alligevel her.

Og hold kæft hvor det regner, godt man ikke er postbud lige nu.

Noget gammelt noget

De sidste to-tre år har jeg stort set kun tegnet på den samme serie. Dag efter dag, uge efter uge. En lille bid her, en lille bid der. Det kan være lidt trivielt og jeg bliver ind i mellem lidt træt af, at se på det. Så i mangel af bedre er jeg gået i mine skuffer. Dels for at rydde op og fodre papirkurven af, men også for, at minde mig selv om, at det er muligt at tegne andet end tegneserier.
Disse tre gamle linoleumssnit og et enkelt træsnit er fra 1979-81. Det er næppe verdenskunst, men jeg kan nu meget godt lide den energi der er i det.

 

Kaos og Hr. Gris

Indtil videre har arbejdsprocessen med min nye tegneserie, Hr. Gris, været temmelig kaotisk. Det er ikke med vilje, men sådan er det blevet denne gang. Forhåbentligt kommer der i sidste ende noget fornuftigt ud af dette kaos, men der er vist ingen garanti. Her er nogle tegneseriesider, skitser og andre brudstykker, plukket fra mit tegnebord, der er lige så kaotisk som historien der gæster det.