torsdag den 23. oktober 2014

Sidste nyt fra afdelingen for design af hædersbeviser.

Det er ikke hver dag man får lov at designe et hædersbevis, sandsynligheden for det kun sker en gang i ens liv er sikkert ganske stor. Så selv om baggrunden for, at jeg blev spurgt om jeg ville designe et hædersbevis er trist, det er i disse dage et år siden min ven tegneren, fortælleren, forfatteren m.m. Rune T. Kidde døde, så blev selve arbejdet med at tegne og designe, denne første udgave af hædersbeviset, en for mig ganske spændende proces og en rejse ind i det land der var og er Runes.



Jeg skal ofte ud af blindgyder og omveje før jeg finder det jeg synes er det rigtige i forhold til en given illustrations opgave, tegneserie eller hvad det nu kan være. Det gjaldt også denne gang, men til sidst fandt jeg det jeg søgte og stjal uhæmmet. Ofret for tyveriet var en talentfuld, ukendt og forlængst afdød munk, hvis værker er gengivet i en bog med gamle religiøse illustrationer, af den slags som munkene engang sad og hyggede med i klostre rundt omkring i Europa. Den her gengivne menes at være blevet til mellem 1285-1297 og stammer fra ”The Rheims Missal” (Fransk) En liturgisk bog, med messe beskrivelser til hele året.


Hædersbeviset blev overrakt til forfatteren Kaspar Colling Nielsen ved et fint arrangement på spillestedet Gimle i Roskilde d. 21 oktober. Det var Runes kone Marianne der stod for arrangementet. Marianne har lavet en Facebook profil ”Sandhedens Djævleklør” hvor der står andet og mere om Rune og Hædersbeviset.




Selve arrangementet var en fin, fin blanding af oplæsning og musik af og med Runes mange samarbejdspartnere, helt i Runes ånd. Selv om det måske er forkert, da der var rigtig mange gode indslag, kan jeg ikke lade være med at nævne Einar Enemark, ”Manden der var Mc Einar” Mage til musikalsk og sproglig ekvilibrist og entertainer med et super band, Kun Takt, skal man lede meget, meget længe efter. 





lørdag den 6. september 2014

Anno 1984


En Dæmonhistorie udkom for 30 år siden. Ligesom andre danske 80’er tegneserier var oplagsstørrelsen anderledes end i dag. Den kom i et oplag på 3000 eksemplarer og havde, viste det sig, solgt 2160 eksemplarer, da slutopgørelsen kom i 1988. Den var kun på 26 sider og kostede kr. 44,50 en noget høj salgspris kan jeg huske et par anmeldere syntes.
Men det var tiden før det digitale blev helt almindeligt og tegneserier havde stadigvæk taget i lommepengene. Computere var noget man havde på Regnecentralen. Hvis nogen sagde computer til mig i 1984 tænkte jeg på en legekammerat hvis far arbejdede på Regnecentralen i 60’erne og 70’erne. Min kammerats far kunne skaffe tegnepapir i store mængder, brugte print i et skævt format, foldet med stiplede linier og med lange talkolonner, dækket af en svag lyseblå tone og mekanisk hullet i periferien, det var computere.
Anmeldelserne var blandede, fra det meget positive til en der mente albummet var en klam fidus.


Mit hoved var fyldt med lige dele punkmusik, tanker om atomkrig, Carlos Castanedas bøger om troldmanden Don Juan Metis og en nagende tvivl om det var muligt for mig, at blive ved med både at tegne tegneserier og male malerier og blive god til begge dele. Jeg spekulerer stadig, men forsøger ikke længere.
Andre var måske mere direkte inspireret af omgangen med euforiserende stoffer, som Castanedas romaner også beskrev. I Castanedas univers var det datura og peyote i København anno 1984 var det som i dag, hash.


Nedenstående fotografi klippede jeg ud af  Nørrebrobladet i 1984.
Læg mærke til præmien, jeg har altid spekuleret på flere ting: Læste den omtågede vinder min tegneserie, hvad så han så, hvis han læste den i viste tilstand, hvilke andre tegneserier var der i præmiepakken og er det i virkeligheden kvinden i midten der er vinderen, der står jo Miss cannabis 1984.


Svarene evaporerer i fortidens hashtåger, men har man lyst til at læse En Dæmonhistorie, er der stadigvæk et par biblioteker der har den og den kan også rekvireres på nettet, for mindre end det halve af 44,50 har jeg set. 

tirsdag den 12. august 2014

Læsehest


Genopdagede lige denne lille illustration, hvor alle fordomme er i frit spil. Den blev brugt på et bogmærke for Fredensborgbibliotekerne.

Bogomslag



Digitalt malet omslag til bog af Rune T. Kidde og Ida Holst. Bogen udkommer på Modtryk d. 29 august.

onsdag den 9. april 2014

Fra en meget støvet skuffe

Julen varer som bekendt lige til Påske, men nedenstående julekort har vist stået lige lovlig længe. 
Siden jeg sidst skrev noget her, er jeg blevet færdig med en tegneserie, så forhåbentlig er den snart på vej ud, på en eller anden facon.
Men indtil da, meget gamle ting, fra en meget støvet skuffe.



lørdag den 14. december 2013

søndag den 10. november 2013

Tiden går

Det er sådan ca. 25 år siden den her udkom...


Ulvevinter udkom på forlaget Bogfabrikken, som Jens Peder Agger startede i 1986, efter han havde været redaktør på Borgens forlag, hvor han bl.a. havde udgivet Rune T. Kiddes : Må jeg høfligst anmode dem om, at tage denne sag alvorligt! og Trine Vesters: Alice Cool, begge udkom i 1984
Det var min ven og kollega Bering Haarup der fandt på titlen "Ulvevinter", da jeg løb sur i denne ikke uvæsentlige detalje. Bering fungerede også som en slags redaktør, læste historien igennem og gav gode råd, der var værd at følge.


Ulvevinter var mit bud på en gotisk gyser historie, uden at jeg på nogen måde var specielt genrebevist. Men nogle ting lå måske på rygraden, når man var en nørd og tillige tilhørte en generation, som var vokset op med Interpresses Gru ( der hovedsageligt indeholdt tegneserier fra det Amerikanske forlag Warren ) og ellers havde set gyser film på DR, når de en sjælden sen fredag eller lørdag aften, sendte en sort/hvid Frankenstein film eller lignende. Richard Corben og Greg Irons undergrundsserier, hvor de tog gysergenren under kærlig behandling, Sokals tegneserier om Inspektør Canardo og Roman Polanskis film The Fearless Vampire killers hørte også til den delvist ufordøjede kulturelle føde, der ganske givet udgjorde inspirations grundlaget til Ulvevinter.


Det kan lyde romantisk og er det muligvis også, men stemninger betød meget for arbejdsprocessen. En klar frostmorgen eller en Københavnsk gade med tungt snesjap og tisgul sne var inspirerende på lige fod med de ovennævnte kilder.
Om det er godt eller skidt ved jeg ikke, men Ulvevinter er en af de få tegneserier, hvor jeg ikke efterlod en syndflod af hele og halve skitser og sidelayouts. Tilsyneladende valgte jeg, at tegne direkte oven på skitserne, der var tegnet på et forholdsvist tykt stykke papir.
Og så var der ro omkring min arbejdssituation, jeg havde nemlig ikke noget og gjorde måske heller ikke så meget for at skaffe mig et, jeg havde jo en tegneserie jeg lige skulle være færdig med.
Ulvevinter udkom i 1988 og meget af den blev tegnet og skrevet i den første inkarnation af tegnestuen Pinligt Selskab, der dengang lå i Nansensgade, sådan ca. skråt over for hvor Forlaget Fahrenheit ligger idag.
Tegnestuen lå i en kælder, der blev opvarmet med to gamle brændeovne. Der huserede flere mus og mindst en rotte i kælderen og så var der lokum i gården. Upraktisk og primitivt, men billigt for fattige tegnere.


Hvis du er interesseret i at læse Ulvevinter kan den muligvis stadig købes antikvarisk. Ellers kan den lånes via bibliotekerne og så ligger der et uddrag fra den på min gamle og håbløst ikke opdaterede hjemmeside her.